Bjerget med egene: Egebjergs rejse fra jernalder til fremtidens skov

Der er en bakke i Egebjerg, som de fleste kører hen over uden at tænke over den. Egebjergvej stiger, huse glider forbi, og så er man ovre. Men det er præcis den bakke, byen har sit navn fra. Egebjerg betyder ganske enkelt bjerget med egene, og hvis man har "besteget" bakken til fods en enkelt gang, giver navnet pludselig god mening.

Bakken har set meget. Den har set jernalderbønder bygge palisader af egepæle. Den har set vikingetidens gårde lægge sig fast præcis dér, hvor landsbyerne ligger endnu i dag. Den har set hovedvej 10 blive til omfartsvej, og den ser lige nu en by, der er tæt på at fordoble sig selv på ti år.

Her er historien om, hvordan et stykke østjysk bakkeland blev til en af Danmarks hurtigst voksende byer under 5.000 indbyggere.

Jernalderen: da folk allerede boede tæt her

Hvis du kunne rejse 2.000 år tilbage og gå ruten fra Nørrestrand op over Egebjerg til Gedved, ville du blive overrasket. Ikke over tomheden, men over det modsatte. Netop den strækning var i jernalderen usædvanligt tæt bebygget. Arkæologerne har fundet spor efter gård efter gård, især fra perioden omkring 100 f.Kr. til 550 e.Kr.

Landskabet var attraktivt af gode grunde: frugtbar morænejord, adgang til vand fra Store og Lille Hansted Å, skov til brænde og byggetømmer, og ikke mindst en placering højt i terrænet med udsyn.

Ét fund skiller sig markant ud. Nord for Priorlykkesvej i Store Hansted Ådal, altså i det, vi i dag kalder Horsens Nord, lå en landsby fra ældre romersk jernalder (Kristi fødsel til ca. år 160). Den lå på en holm, og den var befæstet. Ikke bare med et hegn, men med en voldgrav og en palisaderække af svære egepæle. Det er usædvanligt for danske jernalderlandsbyer, og det rejser et spørgsmål, arkæologerne stadig diskuterer: Hvad var de bange for? Eller omvendt, hvad havde de, som var værd at beskytte?

Egetræerne var der altså, længe før nogen kaldte stedet Egebjerg.

Vikingetid: da landsbyerne fandt deres plads

I vikingetiden sker der noget afgørende for hele området. Bebyggelsen holder op med at flytte rundt. Frem til da havde jernalderens landsbyer med jævne mellemrum rykket sig et par hundrede meter, når jorden var slidt, eller husene skulle fornyes. I vikingetiden lægger de sig fast, og de placeringer de vælger, er stort set dem, landsbyerne har i dag.

Med andre ord: da vikingerne satte deres gårde, tegnede de kortet, vi stadig bor på.

Området omkring Horsens var i vikingetiden tæt bebygget og tydeligvis ikke en afkrog. I Tamdrup lå en kongsgård i 900- og 1000-tallet, og under fundamentet til Tamdrup Kirkes apsis har man fundet kristne begravelser, der peger på en ældre trækirke med tilknytning til kongsgården. I Hatting lå en værkstedsplads fra 900-tallet med metalhåndværk, glasperlefremstilling og vævning. I Gedved, ganske få kilometer fra Egebjerg, er der fundet landbebyggelse fra perioden. Og i Lund er der udgravet et stort Trelleborghus fra 900-tallet, den hustype, man kender fra Harald Blåtands ringborge.

Det er værd at holde fast i, når man står ved rundkørslen i Egebjerg med en pose fra Netto: det her var kongemagtens nærområde.

Middelalderen: kirken, herregården og de første skriftlige spor

Med middelalderen begynder området at efterlade sig skrift og sten i stedet for kun stolpehuller.

Hansted Kirke, som stadig ligger der, blev bygget i første halvdel af 1100-tallet. Det er en stor og rummelig landsbykirke, og størrelsen fortæller noget om, at sognet ikke var fattigt.

Hanstedgård nævnes helt tilbage i Valdemar Sejrs Jordebog fra 1200-tallet. Landsbyen med bøndergårde og huse hørte under herregården, som gennem middelalderen skiftede mellem flere adelige ejere. Egebjerg og de omkringliggende landsbyer var altså i århundreder ikke selvstændige samfund, men en del af et godssystem, hvor fæstebønderne arbejdede for herregården.

Den historie får en bemærkelsesværdig drejning sidst i 1600-tallet. Da købte den velhavende Horsens-købmand Anders Jensen Thonboe Hanstedgård. Han mistede både livet og alle sine børn, og hans enke Dorothea Hansdatter Lottrup, i folkemunde kaldet Døve Dorthe, valgte at bruge formuen på noget andet end arv. Hun oprettede et hospital, altså et alderdomshjem, hvor 24 fattige "lemmer" kunne bo deres sidste år med kost, logi og en vis pleje. Fundatsen er fra 1705.

Bygningerne står der endnu. I dag hedder stedet Hansted Kloster og drives af OK-Fonden som institution for unge med særlige behov. Der er over 300 års uafbrudt omsorgshistorie i de mure.

1700- til 1900-tallet: gårde, pottemageri og forsamlingshus

Går man en tur ad Gl. Egebjergvej i dag, går man reelt gennem den gamle landsby. Her ligger stadig velholdte gårde, hvor enkelte bygninger kan dateres tilbage til slutningen af 1700-tallet. På hjørnet af Grusdalsvej og Gl. Egebjergvej står den lille smedje, hvor smeden i sin tid skoede heste.

I 1888 fik byen forsamlingshus, og det fungerer den dag i dag som ramme om sølvbryllupper, konfirmationer og fester. 1888 er ikke tilfældigt: det var højdepunktet for andelsbevægelsen og forsamlingshusbyggeriet i Danmark.

Egebjerg var heller ikke kun landbrug. I 1800- og 1900-tallet gav pottemageriet med fabrikken "Annashåb" arbejde til mange. Senere, tættere på vores egen tid, voksede printpladevirksomheden "Chemitalic" op ved det gamle mejeri i Egedal. Da det gik bedst, var flere hundrede ansat i printfremstillingen. Konkurrencen fra Østen lukkede fabrikken for over 20 år siden, bygningerne blev revet ned, og i dag ligger der tæt-lav bebyggelse på grunden. Det er en meget dansk historie fortalt på fem hundrede meter.

Skolen kom til under Besættelsen. Lundum-Hansted Centralskole stod færdig i begyndelsen af 1940'erne, hvorefter tyskerne straks lagde beslag på bygningerne. Den erstattede efterhånden de små landsbyskoler i Gl. Egebjerg, Rådved, Lundumskov, Lundum og Hansted.

To årstal ændrede så byens fremtid. I 1970 blev sognekommunen Lundum-Hansted lagt sammen med Horsens Kommune. Og omkring 1974 åbnede Omfartsvejen, som ledte trafikken uden om byen. Indtil da havde Egebjergvej været en del af hovedvej 10, altså hovedfærdselsåren mellem Vejle og Aarhus. Fra den dag var Egebjerg ikke længere en by, man kørte igennem. Det var en by, man kunne vælge at bo i.

Vækstbyen: fire bølger af tilflyttere

Egebjergs forvandling til forstad er ikke sket på én gang, men i tydelige bølger.

Den første kom allerede i 1960'erne med bebyggelse mellem Grusdalsvej og op mod Gl. Egebjergvej. I 1970'erne, 80'erne og 90'erne kom tre omgange vest for Egebjergvej. Så fulgte den store udbygning på markerne fra Grusdalsvej og syd til Egedal. Senest er der bygget syd for skolen, ud mod Omfartsvejen og nord for den gamle landsby op mod Egebjerggård.

Tallene taler for sig selv. 1. januar 2024 boede der 3.032 mennesker i Egebjerg. I 2026 er tallet 3.263. Byen er tæt på at have fordoblet sit indbyggertal på ti år, og i det seneste år er Egebjerg vokset med flere indbyggere end selve Horsens.

Væksten kan aflæses i alt. Egebjergskolen fik i sommeren 2024 indviet en tilbygning med otte nye klasseværelser og rummer nu omkring 650 elever. Byen fik sin første idrætshal i 1970'erne og hal nummer to i 2020, og begge er fuldt bookede. Egebjerg Idrætsforening har cirka 1.000 medlemmer. På ældreområdet begyndte en længe ventet tilbygning til Egebakken i 2024.

Samtidig er Naturbyen Nørrestrand skudt op mod sydøst, et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et areal på 6,8 km², hvoraf 2,5 km² er fredningen omkring Nørrestrand. Når området er fuldt udbygget, skal det rumme op til 9.000 indbyggere. Børnene derfra hører til Egebjergskolens distrikt, og området ligger i Lundum-Hansted Sogn. Det binder Egebjerg tættere sammen med Horsens end nogensinde før.

Nye boliger: det er ikke slut endnu

Er der så plads til flere? Ja.

Nord i byen har Horsens Kommune arbejdet med Lokalplan 449 for boliger ved Egebjerggårdsvej, hvor planen lægger op til omkring 45 rækkehuse i forskellige størrelser på den nordligste del af Egebjerg. Ambitionen er en udstykning, der hænger sammen med områdets natur og landskab, og som passer til både børnefamilier, singler og seniorer. Forslaget var i offentlig høring i efteråret 2025, og planen har været på vej mod endelig vedtagelse i løbet af 2026.

Længere ude i horisonten har kommunen lavet perspektivplaner for bebyggelse vest for Omfartsvejen og ned mod kæret, ligesom der foreligger planer for en større bebyggelse i Hansted ud mod Gl. Aarhus Landevej.

Spørger man tilflyttere, hvorfor de valgte Egebjerg, går svarene igen: naturen ligger lige uden for døren, motorvejen er tæt på, og der er gode dagtilbud og en velfungerende skole.

Højballe Skov: 396 hektar ny natur øst for byen

Og så er der det, der for alvor vil ændre, hvordan Egebjerg ser ud om tredive år.

Øst for Egebjerg og Gedved, på markerne omkring Højballegård Vandværk, er Danmarks måske mest usædvanlige skovrejsningsprojekt i gang. Naturstyrelsen, Horsens Kommune og Samn Forsyning står sammen om Højballe Skov. Første etape på 191 hektar blev anlagt i foråret 2026 og indviet 1. juni 2026. Det samlede projektområde er på 396 hektar, altså op mod 400 hektar ny skov, og økonomien er anslået til potentielt 83 millioner kroner.

Det særlige er ikke størrelsen. Det er ambitionen. Højballe Skov er Naturstyrelsens første skovrejsningsprojekt med sigte på urørt skov. I de første cirka 30 år hjælper man naturen på vej med tyndinger, dødt ved og variation. Derefter overgår området til urørt skov, hvor naturen selv styrer.

Metoderne er værd at kende, hvis man går tur derude. Gamle markdræn brydes, så overfladevand holdes tilbage og fugtige lavninger og midlertidige vandflader genopstår. Marksten i alle størrelser lægges tilbage i landskabet som levesteder for padder, insekter og mosser. Man skaber bevidst såkaldte hul-høj-strukturer, altså de fordybninger og jordhøje, der naturligt opstår, når gamle træer vælter, fordi de giver variation i fugt, lys og temperatur. Der plantes hjemmehørende arter i blandinger, og nogle områder får simpelthen lov at gro til af sig selv.

Det primære formål er dog hverken friluftsliv eller biodiversitet, men vand. Fra boringerne under Højballegård indvindes i dag godt to tredjedele af det drikkevand, Samn Forsyning leverer til borgerne i Horsens Kommune. Skov er den mest effektive langtidsbeskyttelse af et grundvandsmagasin, man kan lave.

Højballe Skov ligger direkte øst for Hansted Skov, som allerede er et yndet udflugtsmål med Vandværkssøen som samlingspunkt. Når skoven er vokset til, vil det samlede skov- og naturområde øst for Egebjerg og Gedved være mere end fordoblet.

E45: motorvejen, der former nordsiden

Mens skoven vokser mod øst, sker der noget helt andet mod nordvest.

Vejdirektoratet har siden 2024 udvidet E45, Østjyske Motorvej, fra fire til seks spor på den 38 kilometer lange strækning mellem Vejle og Skanderborg. Projektet er et af de største danske vejanlæg i nyere tid, og arbejdet ventes færdigt ved udgangen af 2026, hvorefter alle seks spor kan tages i brug. Slidlag og afsluttende arbejder følger i 2027. Undervejs er blandt andet strækningen mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj åbnet med seks spor. Rampeanlæggene ved både Horsens Syd og Horsens Nord er blevet udvidet med signalregulering og belysning for at mindske køerne.

Ved afkørsel 55, Horsens N, ligger Industripark Nova, som er udpeget som national industripark. Området er byggemodnet og målrettet produktionsvirksomheder inden for blandt andet automatiseret produktion, fødevarer og biosolutions samt teknologi til forsvar og luftfart. Virksomheder, der etablerer sig, tilbydes en One Stop Shop-løsning med fast koordinator og sagsbehandlingslofter. Flere større produktions-, transport- og logistikvirksomheder er allerede rykket ind, heriblandt Danish Crowns store slagteri, der åbnede i 2005.

Og der kommer mere. På vestsiden af E45 ved afkørsel Horsens N har kommunen planer om at udlægge omkring 316.000 kvadratmeter i landzone til erhvervsformål. Udvidelsen af E45 til seks spor er netop det, der gør forbedrede og forlængede tilkørsler mulige. I planlægningen indgår særlig opmærksomhed på trafikafvikling, lugtgener fra husdyrbrug i området, støj fra Silkeborgvej, grundvandsforhold og hensynet til eksisterende boliger.

Bakken ser stadig til

Egebjerg står i et usædvanligt øjeblik. Mod øst vokser 396 hektar ny skov frem, som om hundrede år vil være urørt statsskov. Mod nordvest brummer en seksporet motorvej og en national industripark. I midten ligger en by, der bygger nye rækkehuse i nord og har perspektivplaner mod vest.

Det er sjældent, at man kan se en by forandre sig så tydeligt, mens man bor i den. Men det er heller ikke nyt her. Jernalderbønderne byggede palisader, vikingerne satte gårde, som blev til vore landsbyer, Døve Dorthe grundlagde et hospital, andelsbønderne rejste et forsamlingshus, og i 1974 flyttede trafikken ud af byen og gjorde plads til de første parcelhuse.

Egetræerne, byen har navn efter, er for længst væk fra bakken. Men nogle kilometer mod øst plantes der lige nu hjemmehørende eg i tusindvis i noget, der skal blive Danmarks første nyplantede urørte statsskov. Der er en fin symmetri i det.

Gå en tur op ad Egebjergvej. Bakken er stadig værd at bestige.