Horsens bygger: alt det der sker i byen frem mod 2035

Der findes en måling, hvor Horsens er nummer ét i Danmark, og de fleste horsensianere aner det ikke.

COWIs bymidtebarometer måler kvaliteten af danske bymidter på byrum, byliv, butikker, bynatur, bytrafik, bebyggelse og borgernes tilfredshed. Horsens midtby scorer 79 point ud af 100.

Det er den højeste score blandt alle danske byer, der er blevet vurderet.

Og byen er ikke færdig. Der ligger lige nu udviklingsprojekter i Horsens, som tilsammen vil ændre, hvordan man bor, arbejder og kommer rundt i kommunen de næste ti år. Danmarks største byudviklingsområde ligger her. En å skal graves fri. Et rådhus bliver til hotel og bibliotek.

Her er hele billedet.

Først tallene, der sætter scenen

I dag bor der over 98.500 mennesker i kommunen, der er 4.500 arbejdssteder og 52.000 job. Forventet befolkningstal i 2033: 109.000.

Dertil kommer noget, der er værd at læse to gange: Horsens er den kommune i Danmark, hvor der er opført flest kvadratmeter erhvervsbyggeri i perioden 2022 til 2024. Ikke per indbygger. Flest.

Og kommunen er flere år i træk kåret som danmarksmester i salg af både bolig- og erhvervsjord af Estate Media. De seneste år er der solgt 2 millioner kvadratmeter erhvervsjord.

Campus: 30 uddannelser og et 16-etagers innovationshus

Lad os starte med det, der allerede står.

Siden 2021 har det nye Campus i Horsens taget imod tusindvis af studerende fra VIA University College, Erhvervsakademi Dania og Social- og Sundhedsskolen. Der udbydes over 30 uddannelser, fra bygningskonstruktør og softwareingeniør til sygeplejerske.

Det særlige er ikke bygningen. Det er, hvem der bor i den.

I det 16 etager høje innovationshus sidder uddannelser og forskning side om side med virksomheder og startups. Her holder Business Horsens, Construction Center Denmark, Erhvervshus Midtjylland og Insero til, alle med det formål at bygge bro mellem erhvervsliv, forskning og studerende.

Og ved siden af er der netop åbnet et Håndværkkollegium, bygget med støtte fra BRF-Fonden. Det skal skabe rammer for faglighed og fællesskab omkring erhvervsuddannelserne.

Det er en usædvanlig prioritering. De fleste byer bygger kollegier til akademikere. Horsens byggede også et til håndværkerne.

I 2025 blev Horsens kåret som en af landets bedste studiebyer.

Nørrestrand: Danmarks største byudviklingsområde

Syv kvadratkilometer. Plads til 7.000 til 9.000 nye horsensianere.

Naturbyen Nørrestrand er Danmarks største byudviklingsområde, og det er bygget op omkring en idé, der er sjælden i dansk byplanlægning: den vilde natur er ikke noget, man kigger på fra afstand. Den er nærmeste nabo.

Området er planlagt med almene og private boliger, rækkehuse og etagebyggeri side om side med parcelhuse og bofællesskaber, plus institutioner og dagligvarebutikker. Blandingen er bevidst. Der skal være plads til alle indkomstniveauer og alle familietyper.

De første boligprojekter og en detailhandelsbutik står allerede, og der er bygget daginstitution. Udviklingen fortsætter de kommende år.

Og lige uden for døren: et fredet naturområde, hvor der går vildheste og skotsk højlandskvæg i helårsgræsning.

Åen tilbage til byen

Dette er det mest romantiske projekt i hele planen, og det er samtidig et stykke klimatilpasning.

I 1903 begyndte Horsens at lukke åen, der løb gennem byen. Ovenpå blev der anlagt Åboulevarden til bilkørsel, og kloakeringen kunne lægges under jorden. Det var moderne dengang.

I 2023 vedtog Horsens Byråd udviklingsplanen for Åkvarteret, som giver mulighed for at føre åen tilbage til byen.

Planen fastlægger rammerne for alt fra gadeforløb og pladser til åens udlæg og udseende, klimatilpasning, trafik og placering af nybyggeri. Den realiseres over flere år og afhænger i høj grad af, at private grundejere og udviklere byder ind.

Siden vedtagelsen er der sket konkrete ting:

• Der er lavet lokalplan for omdannelsen af det tidligere rådhus til nyt bibliotek, borgerservice, kontor og hotel
• Rådhustorvet skal renoveres til et stort grønt byrum
• Et nyt seniorbofællesskab og et p-hus er på vej som del af Rådhuskvarteret, med grønne gårdrum og synlig vandhåndtering på terræn, netop i det tracé hvor den fremtidige å skal løbe

Om nogle år kan man altså gå langs vand i en gade, hvor der har været asfalt i over hundrede år.

Havnen: sidste etape

Den gamle industrihavn er ved at være færdigforvandlet.

Området er i dag en bydel med boliger, butikker, restauranter, kanaler og grønne og blå rekreative arealer. Strandparken Langelinie er blevet et af byens primære offentlige byrum efter flere års målrettet arbejde.

Sidste etape er under udvikling nu. Og med fritlægningen af åen skabes der en naturlig forbindelse mellem bymidten og havnen, så de to områder for første gang i over hundrede år hænger sammen.

Lilli Gyldenkildes Torv

Et helt nyt kvarter er blomstret op omkring Lilli Gyldenkildes Torv med boliger, butikker, restauranter og p-hus.

Der er en fin historie i navnet. Lilli Gyldenkilde blev født i Horsens i 1936 som datter af en havnearbejder og en husassistent, arbejdede på radiofabrik, blev invalidepensioneret som 27-årig og endte i 1994 i Europa-Parlamentet med 119.000 personlige stemmer.

Nu står hendes navn på et torv i den by, hun kom fra.

Industripark Nova: 800 hektar

Det største enkeltprojekt af dem alle.

Erhvervsministeriet har valgt Horsens som en af de kommuner, der skal lægge jord til en national industripark. Formålet er at styrke Danmarks konkurrencekraft og skabe bedre rammevilkår for produktions- og fremstillingsindustrien.

Industripark Nova ved E45 afkørsel 55 dækker et område på cirka 800 hektar og er dermed blandt de største erhvervsudviklingsområder i hele Danmark.

Konkret: første fase omfatter cirka 343 hektar fordelt på to etaper. Etape 1 er byggemodnet, så virksomheder kan etablere sig hurtigt, mens etape 2 er under planlægning. På sigt kan parken udvides med op til 480 hektar mere.

Nova skal rumme moderne industri med automatiseret produktion i verdensklasse og stærke kompetencer inden for fødevareproduktion, forsvarsindustri og teknologi.

Og her er noget, der er værd at lægge mærke til: Nova markedsføres af Invest in Denmark over for udenlandske produktionsvirksomheder, der overvejer at placere sig i Danmark. Statens eksportapparat sælger altså aktivt en mark nord for Egebjerg.

Logistikken, der allerede er landet

Horsens har på få år udviklet sig til et logistikcentrum i Vestdanmark, og byggerierne taler for sig selv:

• DSV har bygget Europas største logistikcenter med én bruger ved Lund
• REMA 1000 har opført et nyt stort lager
• Rhenus Logistics har udvidet markant i flere omgange

Men det er ikke kun lager og logistik:

• VELUX har opført et moderne innovationshus i Østbirk til 500 medarbejdere, som skal være spydspidsen i virksomhedens produktudvikling
• Simpson Strong-Tie og August Faller har opført nyt domicil og produktion i Horsens
• Recharge City, Europas første og største parkerings- og lastbilcenter med hotel, fastfood og fitness, er åbnet ved Horsens Syd

Vejene: her graves der frem mod 2035

Kommunen arbejder efter Mobilitetsplan 2035, og et centralt mål er formuleret usædvanligt konkret: rejsetiderne i myldretiden må ikke stige.

Her er tidsplanen for de større projekter:

Dertil kommer i 2026 og 2027 blandt andet færdiggørelsen af E45 med tre spor og tilkørselsramper tilpasset dobbelttrailere, optimering af signalanlæg på indfaldsvejene, cykelstier mellem Østbirk og Industripark Nova, færdiggørelse af byggemodningen af Novas første etape og oprettelse af flexturs-knudepunkter i erhvervsområderne Syd og Vega.

Læg mærke til Niels Gyldings Gade. En bygade bliver til sti og rekreativ forbindelse. Det er samme tankegang som med åen: byen tager plads tilbage fra bilerne.

Brædstrup løftes med

Kommunens næststørste by med 4.000 indbyggere er inde i en positiv udvikling.

En ambitiøs byfornyelse i tæt samspil mellem private udviklere og kommunen har sikret, at handelsbyen også fremover er attraktiv at bo og drive virksomhed i. Flere nye butikker og restauranter har etableret sig i bymidten, og et nyt banetorv understreger byens potentiale.

Klimaplanen

Horsens Kommune arbejder mod at blive klimaneutral, og planen er bygget op om klimapartnerskaber på seks områder:

• Energi
• Transport
• Landbrug og arealanvendelse
• Bæredygtig levevis
• Klimatilpasning
• Horsens Kommune som virksomhed

Inden for hvert område er der besluttet konkrete tiltag. Fritlægningen af åen og de nye cykelstier hører direkte ind under den dagsorden, og det samme gør arbejdet med en stærkere el-infrastruktur, herunder etablering af en ny transformerstation, som skal sikre kapacitet til virksomhedernes grønne omstilling.

Butikkerne, der modsat tendensen vokser

Detailhandelen i danske provinsbyer har haft hårde år. Ikke her.

• Der er næsten 400 detailhandelsbutikker i Horsens Kommune i 2025
• Det samlede butiksareal er steget med over 50 procent siden 2016
• Omsætningen steg 9 procent fra 2019 til 2024 og nåede 5,25 mia. kr.
• Handelsbalancen for udvalgsvarer er gået fra 99 procent i 2019 til 103 procent i 2024

Det sidste tal fortjener en oversættelse: butikkerne i Horsens sælger nu mere udvalgsvarer, end kommunens egne borgere bruger. Byen trækker altså kunder ind udefra.

Og kunderne er glade. En COWI-undersøgelse giver 4,3 ud af 5 i tilfredshed med Horsens midtby.

Flere nationale og internationale kædebutikker har åbnet i Horsens inden for det seneste år.

Kulturen, der blev en vækstmotor

Det er værd at huske, hvor det hele startede. I 1995 holdt Horsens sin første middelalderfestival, og byen begyndte at trække store koncerter til.

Siden har scenerne i Horsens lagt gulv til Rolling Stones, Madonna, Bruce Springsteen, The Weeknd og Harry Styles.

I dag er kulturlivet institutionaliseret: Platform K og Kulturstationen rummer workshops, koncerter og events, og en ny kulturstrategi sætter retningen. Middelalderfestivalen, teaterfestivalen og Horsens Holder er tilbagevendende trækplastre.

Og i 2026 er Horsens vært for VM i badminton for hold for både mænd og kvinder.

Hvad det hele lægger op til

Sæt brikkerne sammen, og der tegner sig et mønster.

Byen fortættes indad. Åen graves fri, rådhuset bliver til bibliotek og hotel, Rådhustorvet bliver grønt byrum, en bygade bliver til sti. Horsens bygger ikke bare nyt. Byen reparerer beslutninger fra 1900-tallet.

Byen vokser udad, men planlagt. Nørrestrand med plads til op mod 9.000 mennesker og natur som nabo. Nova med op til 800 hektar til produktion, hvor staten selv står for markedsføringen.

Og de to ting hænger sammen. Der skal bo mennesker der, hvor der er arbejde. Derfor bygges der boliger og erhverv i samme tempo, og derfor er infrastrukturen prioriteret parallelt.

Kommunen forventer 109.000 indbyggere i 2033. Lige nu ser det ud til, at der bliver plads til dem.

Vil du følge med?

• byggegrunde.horsens.dk for kommunale og private byggegrunde til boliger
• erhvervsgrunde.horsens.dk for erhvervsarealer, hvor der aktuelt er over 250.000 kvadratmeter til salg
• helhedsplaner.horsens.dk for de store byudviklingsplaner
• Kontakt om erhvervsjord: Jeppe Keller, telefon 51 49 02 42, jkej@horsens.dk
• Kontakt om byggegrunde til boliger: bosaetning@horsens.dk

Kilder

• Horsens i udvikling 2026, Horsens Kommune (pdf)
• Erhvervsstrategi og erhvervshandleplan 2026-2027, Horsens Kommune (pdf)
• Åen tilbage til byen, udviklingsplan for Åkvarteret, Horsens Kommune 2023 (pdf)
• Naturudvikling, helhedsplan for Nørrestrand
• Horsens' historie, Trap Danmark på lex.dk
• Lilli Gyldenkilde, Horsens Leksikon
• Om Industripark Nova
• Vandre-, cykel- og mountainbikeruter, Horsens Kommune

Bemærk: Nøgletallene stammer fra Danmarks Statistik 2024 som gengivet i “Horsens i udvikling 2026”. Tidsplanerne for infrastrukturprojekterne er forventede og kan forskyde sig. Realiseringen af Åkvarteret afhænger i høj grad af private grundejere og udviklere. Skrevet i august 2026.