To kvinder på vandet: Horsens' sportshistorie

I august 1937 stod en 19-årig kvinde fra Dagnæs ved Gniben på Sjællands Odde, smurt ind i konsistensfedt fra top til tå. Så gik hun i vandet og svømmede over Kattegat. Ingen havde gjort det før.

I august 2024 stod en kvinde fra Horsens Sejlklub på podiet i Marseille med en olympisk sølvmedalje om halsen. Dermed havde hun bronze, guld og sølv. Hele sættet.

Den første hed Jenny Kammersgaard. Den anden hedder Anne-Marie Rindom. Der er 87 år mellem dem, og de er byens to største idrætsnavne nogensinde. Begge kvinder. Begge på vandet. Det er ikke tilfældigt, og det er den røde tråd i hele denne historie.

1882: hvor det hele begynder

Horsens Boldklub har eksisteret siden 1882. Til sammenligning blev DBU stiftet i 1889, og Danmark spillede sin første landskamp i 1908.

I slutningen af 1890'erne kom Horsens Idrætsklub Fremad til, og den 4. november 1915 slog de to sig sammen til Horsens forenede Sportsklubber, HfS.

HfS blev noget nær en institution. Helt frem til 1973 havde klubben fem afdelinger med fælles økonomi: fodbold, håndbold, cricket, atletik og gymnastik. Undervejs blev der også dyrket boksning, svømning, brydning og hockey. Cricket. I Horsens. Det siger noget om, hvor bredt en klub kunne favne dengang, og om en tid hvor gymnastikken betalte for fodbolden og omvendt.

1924: den første olympiske medalje

Ved OL i Paris i 1924 fik bokseren Thyge Petersen sølv. Det blev Horsens-idrættens første olympiske medalje, og den kom i en sportsgren, der passede til en arbejderby: boksning krævede en sal, et par handsker og en vilje.

Hans navn lever videre. Da byen fra 2007 til 2012 uddelte sine idrætspriser ved Sport Awards Horsens, hed statuetten Thyge.

Jenny Kammersgaard: syv år, syv bedrifter

Jenny Kammersgaard blev født i 1918 i Dagnæs i den sydlige del af Horsens. Det, hun nåede, er stadig svært at fatte.

• 1937: Som den første nogensinde svømmer hun over Kattegat, fra Sjællands Odde til Gjerrild Klint. Hun bliver kendt som "Danmarks Jenny".
• 1938: Første menneske over Østersøen, Gedser til Niehagen ved Warnemünde, på 40 timer og 17 minutter. Strømmen gør den faktiske distance 110 km – stadig den længste svømning, en dansker har gennemført.
• 1939: Turen over Østersøen igen. Den anden vej. Mens hun er gravid.
• 1943: Ry til Ans i Gudenåen. 75 kilometer på 22 timer og 45 minutter. Verdensrekord i ferskvand.
• 1950: Den Engelske Kanal fra Cap Gris Nez til Dover, 34 km på 16½ time – første dansker over Kanalen og nummer 41 i verden. Året efter gør hun det igen.
• 1953 og 1954: 42 kilometer i Nilen og i Loire. Svømningen i Loire gør hende til verdensmester i langdistancesvømning.

Ingen kvinde fra Horsens har fået større pressedækning, hverken før eller siden. Hun døde i Herlev i 1997 og havde inden da ønsket, at hendes ting skulle tilbage til Horsens. I 2013 kørte hendes datter Ruth Kammersgaard og barnebarnet Rikke Kammersgaard Nysted samlingen til byen: præmier, gaver, breve og scrapbøger. Det skete med hjælp fra forfatteren Tommy Heisz, som brugte Horsens Idrætsarkiv til research på bogen Bølgebryder: svømmepigen Jenny og det dybe hav. Samlingen kan ses den dag i dag.

29. juni 1952: den dag byen så den olympiske ild

Det er sket én gang. Kun én gang. Søndag den 29. juni 1952 skulle den olympiske ild passere Horsensegnen på vej til OL i Helsingfors. Sportssammenslutningen for Horsens og Omegn stillede med atleter til et stafetløb, der bar faklen fra Tebstrup i nord til Bredal i syd.

Kuriøst nok kom ilden nordfra, selvom den var på vej fra Grækenland til Finland. Forklaringen: SAS havde fløjet den fra Athen til Aalborg, hvorfra stafetten skulle videre over Fyn og Sjælland og gennem Sverige.

4.000 til 5.000 horsensianere var på gaden. Foran rådhuset på Søndergade blev det olympiske flag hejst, og roere fra Horsens Roklub dannede espalier. Stafetløberne fik erindringsplaketter i bronze af formanden for den finske olympiske komité.

Højdepunktet kom, da Pahlm Jensen, tidobbelt danmarksmester i længdespring, femkamp og tikamp for HfS, præsenterede faklen på podiet sammen med borgmester Robert Holm. Derfra blev den båret videre af sejlsportsmanden Poul Ohff fra Horsens Sejlklub, som selv var på vej til Helsingfors som skipper i båden Jill.

Men det er de små historier fra dagen, der bliver siddende. Niels Lund Svendsen, formand for Horsensegnens Gymnastikforening, løb med faklen mellem Tebstrup og Gedved. Bag ham cyklede hans kone Karen med sønnen Niels Anders i cykelkurven. Billedet kom først til idrætsarkivet i 2012, indleveret af drengen i kurven, som var blevet voksen og havde læst om udstillingen i Horsens Folkeblad.

Margit Sørensen fra Horsens Svømme- og Gymnastikforening løb sin etape syd for Gedved. Bag på sit eget foto fra ceremonien skrev hun senere: "Det var dengang man nejede og sagde tak."

Ceres Pokalen: byens idrætspris siden 1960

I 1959 fyldte Ceres Bryggerierne 100 år, og i den anledning blev Ceres Pokalen indstiftet. Den skulle hvert år på Ceres' fødselsdag den 10. maj overrækkes den idrætsudøver eller leder, der havde ydet en stor indsats for Horsens-idrætten.

Første uddeling fandt sted i Forsamlingsbygningen i Kildegade den 10. maj 1960. Sportssammenslutningen og sportsredaktionerne på byens tre aviser, Horsens Avis, Horsens Social-Demokrat og Horsens Folkeblad, udpegede cykelrytteren Olaf B. Nielsen fra Horsens Amatør Cykleklub som den første modtager.

Pokalen blev uddelt i 49 år. Den sidste modtager var i 2008 den professionelle bokser Johny Jensen, europamester året før. Pokalen står i dag i idrætsarkivets udstilling, og grunden til at den gik af brug er charmerende jordnær: der var ikke plads til flere indgraveringer.

Efterfølgeren, Royal Pokalen, blev kun uddelt én gang. I 2009 gik den til cykelrytteren Michael Færk Christensen for hans sølvmedalje ved OL i Beijing 2008. Siden 2010 har hæderen været en pris med en check, under skiftende navne: Stofa Prisen, Advodan Prisen, Advokatgruppen Prisen og siden 2022 Årets Sportsnavn.

Hvad prislisten afslører om byen

Læser man de 65 års modtagere igennem, tegner der sig et portræt af en usædvanligt alsidig idrætsby.

• Cykling er en rød tråd fra Olaf B. Nielsen i 1960 over Erik Skelde, Jørgen Knudsen og Michael Færk Christensen til Sebastian Lander og Magnus Cort Nielsen, årets idrætsnavn i 2015.
• Brydning havde en storhedstid i 1970'erne med Brydeklubben Hermod, der leverede tre prismodtagere på fem år.
• Basketball dominerede i 1980'erne og 90'erne, hvor Horsens Basketball Club damer og Horsens Idræts Clubs herrer tog prisen syv gange på femten år.
• Håndbold kom stærkt i 2000'erne med Louise Pedersen, Karin Mortensen og Tine Ladefoged fra Horsens Håndboldklub.
• Orientering gav en søskendeduo prisen to år i træk: Rasmus Søgaard i 2018 og Camilla Søgaard i 2019.
• Og sejlsport går igen hele vejen igennem, fra Erik Nørgaard i 1963 til i dag.

Anne-Marie Rindom: hele sættet

Anne-Marie Rindom voksede op i Horsens og begyndte at sejle optimistjolle i Horsens Sejlklub, da hun var syv år. Derfra gik det sådan her:

Bronze, guld og sølv. Der er ikke mange idrætsudøvere i verden, der har det komplette sæt. Hun regnes for Danmarks bedste kvindelige sejler nogensinde.

Og hjemme i Horsens er hun blevet kåret som årets idrætsnavn seks gange: i 2016, 2017, 2020, 2022, 2023 og 2025. Ingen anden i byens historie er i nærheden. Den lille eksklusive klub af horsensianere med en olympisk medalje har tre medlemmer på hundrede år: Thyge Petersen i 1924, Michael Færk Christensen i 2008 og Anne-Marie Rindom tre gange siden 2016.

De olympiske deltagere i arkivet

Horsens Idrætsarkiv har fem OL-dragter i sin Hall of Fame, som har tilhørt fire olympiske deltagere:

Gitte Kroghs dragt er fra Atlanta 1996, hvor kvindefodbold for første gang var på det olympiske program. Arkivets Wall of Fame viser desuden Horsens Kommunes danske mestre helt tilbage fra 1917.

Fodbolden: fra HfS til AC Horsens

Det moderne kapitel begynder den 1. januar 1994, hvor AC Horsens blev stiftet som en alliance mellem byens klubber. Formålet var at samle de bedste spillere i ét divisionshold i stedet for at konkurrere om talentet.

Elleve års tålmodigt arbejde senere kom belønningen. I 2005 rykkede AC Horsens op i Superligaen, og for første gang i byens historie spillede Horsens i den bedste danske række. I 2011 blev superligaholdet kåret som byens årets idrætsnavn. Byen havde spillet fodbold siden 1882. Nu spillede den med de bedste.

2026: verdensmesterskabet kommer til byen

Horsens har her i 2026 været vært for VM i badminton for hold. Kommunen bruger det bevidst som mere end sport: VM indgår som et konkret initiativ i erhvervshandleplanen, hvor det skal markedsføre Horsens som erhvervskommune og åbne døre til internationale markeder, ikke mindst i Asien.

Det er præcis den opskrift, byen allerede har bevist virker. I 1995 holdt Horsens sin første middelalderfestival, i dag er den Nordeuropas største af sin art. Horsens har fået mange af de største musikere til byen, og indbyggertallet er vokset markant efterfølgende. Horsens har med andre ord gjort det før: taget store folkelige begivenheder og stille og roligt vækstet byen.

Hvor du kan se det hele

Horsens Idrætsarkiv er et rigtigt arkiv med en rigtig udstilling, drevet af frivillige. Det ligger på Gasvej 21 i tilknytning til Danmarks Industrimuseum på Gasvej 17-19.

• Hall of Fame med de fem OL-dragter
• Wall of Fame med byens danske mestre fra 1917 og frem
• Ceres Pokalen, som blev uddelt fra 1960 til 2008
• Gallerier over årets idrætsnavne og idrætsledere fra 1960 til i dag
• Jenny Kammersgaards samling, som arkivet selv kalder sit fornemmeste klenodie
• Et bibliotek og en stor billedsamling

Horsens Idrætsarkiv drives af frivillige, så tjek åbningstiderne inden besøg.

Den røde tråd

Byens største navne er kvinder på vandet. Jenny Kammersgaard svømmede 110 kilometer over Østersøen i 1938. Anne-Marie Rindom har tre olympiske medaljer fra tre forskellige lege. Ingen mand fra Horsens er i nærheden af nogen af dem.

Bredden kom før eliten. HfS havde fem afdelinger med fælles økonomi i næsten seks årtier, og prislisten fra 1960 og frem spænder over cykling, brydning, basketball, håndbold, orientering, svømning, badminton, boksning, atletik og sejlsport. Det er ikke en by med én sportsgren.

Og byen samler sig, når det gælder. I 1952 mødte 5.000 mennesker op for at se en fakkel køre gennem byen. I 1994 lagde klubberne deres bedste fodboldspillere i én kurv i stedet for at konkurrere.

Jenny Kammersgaards rekord fra 1938 står stadig. Ingen dansker har svømmet længere. Og et par kilometer fra hendes barndomshjem i Dagnæs er der stadig syvårige, der får skubbet en optimistjolle i vandet i Horsens Sejlklub. Det er sådan, en af dem endte med guld i Tokyo.

Kilder

• Horsens Idrætsarkiv: Jenny Kammersgaard, årets idrætsnavne, den olympiske ild 1952 og Hall of Fame
• Anne-Marie Rindom, lex.dk og Dansk Sejlunion
• HFS Historie, Horsens FS og Horsens Leksikon
• AC Horsens (stiftelsen 1994 og oprykningen 2005)
• Horsens Kommune: erhvervshandleplan 2026-2027 og Horsens i udvikling 2026
• Horsens' historie, Trap Danmark på lex.dk

Bemærk: Priserne som årets idrætsnavn gives for præstationer året før det anførte uddelingsår. Magnus Cort Nielsen er ikke født i Horsens, men blev kåret som årets idrætsnavn for sine præstationer, mens han kørte for Skelde Cycling. Skrevet i august 2026.