Fra fjernsyn til fremtid: Horsens' erhvervsliv gennem fem årtier

I 1960'erne stod der fjernsyn i danske stuer, som var samlet i Horsens.

I 2026 er byen udpeget af den danske regering som hjemsted for en national industripark, og prognoserne peger på, at Horsens er den kommune i Danmark, hvor arbejdsstyrken vil vokse allermest frem mod 2050.

Mellem de to sætninger ligger halvtreds år, hvor byen to gange mistede det, den levede af, og to gange byggede noget nyt.

Det er en af de mest lærerige erhvervshistorier i Danmark. Og den ender godt.

1970'erne: eventyret der brændte

Horsens havde noget, ingen anden dansk provinsby havde: Danmarks største producent af tv-apparater.

Virksomheden hed Arena og udsprang i 1955 af Hede Nielsens Fabriker, som indtil da havde lavet cykler og radioer. Timingen var perfekt. Få år senere brød fjernsynet igennem hos den brede befolkning, blandt andet med den tv-transmitterede indsamling til Ungarnshjælpen i 1957.

Arena blev så central for byens selvforståelse, at historien om virksomhedens op- og nedture senere inspirerede til den fiktive radiofabrik Bella i DR-serien Krøniken.

Tænk over billedet et øjeblik: familier over hele landet sad foran apparater, der var skruet sammen i Østjylland.

Så brændte fabrikken i 1970. Den blev genopbygget sammen med den engelske Rank-koncern, og apparaterne blev solgt som Rank Arena. Men japansk elektronik pressede markedet, og i 1975 gav Rank op.

Så skete der noget, som stadig fortæller alt om, hvad byen er lavet af. Produktionen skulle videreføres af Folke Fjernsyns Fabrikken A/S, forkortet 3F, finansieret ved folkeaktier à 500 kroner.

Almindelige mennesker lagde deres egne penge på bordet for at redde deres arbejdsplads.

Det lykkedes ikke. 3F gik konkurs i 1979. Men viljen til at gøre noget selv, i stedet for at vente på at nogen kom udefra, forsvandt aldrig.

1980'erne: de nye rødder

Efter Arena kunne historien være endt som så mange andre danske industribyers. Det gjorde den ikke.

Op gennem 1980'erne voksede der nye arbejdspladser frem inden for elektronik, levnedsmidler og grafiske brancher, og byen kom langsomt på fode igen.

Og så gjorde Horsens noget, der set i bakspejlet var visionært. Byen begyndte at investere i sig selv:

• 1984: Horsens Kunstmuseum flytter ind i Pavillon Lunden.
• 1986: Et nyt rådhus åbner. En by, der lige har mistet sin største industri, bygger nyt rådhus. Det er ikke en udgift. Det er et signal om, at her bliver der ikke lukket ned.
• 1988: Biblioteket flytter ind i en tidligere tobaksfabrik.

Tre kulturelle og offentlige investeringer på fire år, midt i en omstilling. Ingen kaldte det erhvervspolitik dengang. Det var det.

1990'erne: da riddere blev til vækst

I 1995 blev den første middelalderfestival afholdt i Horsens. Det lyder som en kulturbegivenhed. Det var en erhvervsstrategi.

Byen begyndte samtidig at trække store internationale koncerter til, og pludselig blev Horsens nævnt i sammenhænge, hvor den ikke havde været nævnt før. Opmærksomhed blev til tilflyttere. Tilflyttere blev til arbejdskraft. Arbejdskraft blev til virksomheder.

I dag er Horsens Middelalderfestival Nordeuropas største af sin art, og adgangen er gratis.

Tallene fortæller, hvor godt det virkede. I 2006 rundede Horsens 50.983 indbyggere. I 2026 er byen på 64.893, og kommunen nærmer sig 100.000. Der flytter nu omkring 1.000 nye horsensianere til hvert år.

2005 og 2006: to år der forklarer alt

To ting skete med et års mellemrum, og tilsammen viser de præcis, hvad Horsens har lært.

Slagteriet, der flyttede i stedet for at lukke

Den 27. april 2005 blev den sidste gris slagtet på Horsens Andels-Svineslagteri.

Det var enden på en historie, der begyndte den 14. juli 1887, da omkring 1.000 garanter stiftede verdens første andelsslagteri med Peter Bojsen som formand. Byens sundhedskommission forsøgte at forhindre byggeriet. Justitsministeren afviste dem, og den 22. december samme år faldt det første snit.

Verdens første. Ikke Danmarks. Verdens.

Slagterierne i Horsens, Hammel, Grindsted og Odder fusionerede i 1971 til Tulip, som i 1998 fusionerede med Danish Crown.

Og her er pointen: samme dag som den sidste gris blev slagtet på det gamle anlæg, indviede Danish Crown et moderne slagteri nord for Horsens. Produktionen forlod ikke byen. Den skiftede ham.

Det er forskellen på Arena og slagteriet, og det er hele nøglen til Horsens' erhvervshistorie.

Fængslet, der blev til en scene

I 2006 lukkede Horsens Statsfængsel efter 153 år. Det havde fungeret siden 1853 og var byens tungeste adresse i enhver forstand.

Samme år åbnede Enner Mark Fængsel med plads til 235 indsatte, så arbejdspladserne blev i kommunen.

Men de gamle mure blev ikke revet ned. De blev til fængselsmuseum, koncertsted og kulturhus under navnet FÆNGSLET, og i dag er det et af byens største trækplastre. Under middelalderfestivalen fungerer fængselsmurene som borgmure.

Det er den mest karakteristiske horsensianske manøvre af alle: tag byens dårligste aktiv og gør det til dens bedste.

Efter finanskrisen: skiftet, der gjorde byen stærkere

Som resten af landet mistede Horsens beskæftigelse efter finanskrisen i 2008. Fra 2014 steg den igen, og i november 2017 var den tilbage på niveau.

Men det var ikke den samme beskæftigelse, der kom tilbage. Væksten kom i handel og service, mens industrien beskæftiger færre end før krisen.

Set fra 2008 lignede det et tab. Set fra 2026 ligner det en diversificering. For det, der voksede frem i mellemtiden, står byen langt bedre med i dag.

De fire ben, byen står på nu

Byggeri

Her er noget, mange danskere ikke ved: en usædvanlig stor del af landets parcelhuse bliver solgt fra Horsens. HusCompagniet, Danmarks største inden for parcelhuse, har hovedsæde her, og det samme har Milton Huse, Dansk Boligbyg, CASA og Hybel Danmark, som blev stiftet i 2016. Dertil Østbirk Bygningsindustri med vinduer.

Handel og distribution

Reitangruppen valgte Horsens til det danske hovedsæde for REMA 1000 sammen med Reitan Distribution, som leverer til Q8, Circle K og 7-Eleven. Samlet omkring 700 ansatte. Løvbjerg Detail har hovedkvarter her. Autohuset Vestergaard omsatte i 2018 for 3,3 mia. kr. DSV har tre datterselskaber i kommunen.

Design og fremstilling

HAY har hovedsæde på Havnen 1 og omsatte i 2018/19 for 1,1 mia. kr. Møbler tegnet i en havnebygning i Horsens står i stuer over hele verden. Vola fremstiller vandarmaturer bygget på Arne Jacobsens design. Nissens, grundlagt i 1921, har stadig hovedsæde her og leverer køleløsninger til biler og vindmøller. Schur laver emballage, Stibo Complete er et af landets førende trykkerier.

Fødevarer

Danish Crown ved Gedved. Lantmännen Unibake i Hatting med knap 250 medarbejdere. Yding Grønt med salater og krydderurter på friland. Royal Unibrew i industriparken.

Bemærk, hvor forskellige de fire ben er. En by, der lever af fjernsyn, falder, når fjernsynet flytter til Japan. En by, der lever af huse, madvarer, møbler og logistik på én gang, gør ikke.

Hvor byen står i dag

Ved E45 afkørsel 55, nord for Egebjerg og vest for Gedved, ligger Industripark Nova. Erhvervsministeriet har valgt Horsens som en af de kommuner, der skal lægge jord til en national industripark, og formålet er at styrke Danmarks samlede industrikapacitet og konkurrenceevne.

Området dækker cirka 800 hektar og er blandt de største erhvervsudviklingsområder i Danmark. Første fase på cirka 343 hektar er delvist byggemodnet, og på sigt kan parken udvides med op til 480 hektar mere. Invest in Denmark markedsfører området over for udenlandske produktionsvirksomheder.

Virksomheder, der etablerer sig der, får en one stop shop med loft over sagsbehandlingstider, en fast koordinator og gratis rådgivning. Arkæologiske forundersøgelser og jordbundsundersøgelse er allerede lavet.

Og byggeriet er i fuld gang i hele kommunen. Horsens er den kommune i Danmark, hvor der er opført flest kvadratmeter erhvervsbyggeri i perioden 2022 til 2024. DSV har bygget Europas største logistikcenter med én bruger ved Lund. REMA 1000 har opført et nyt stort lager. VELUX har åbnet et innovationshus i Østbirk til 500 medarbejdere. Og ved Horsens Syd er Recharge City åbnet, Europas første og største parkerings- og lastbilcenter.

Og naboerne er der allerede: Danish Crown, Rhenus Logistics, Simpson Strong-Tie, Horsens Bioenergi, Frichs Pyrolysis, Trendhim, Normal, Royal Unibrew, Abus, Aerovit, Frandsen Group, GLS, Etac, Jenit, Airtjek, Yding Maskiner, Aero Nordic, Daka Refood og Elteam Vest.

Simpson Strong-Tie flyttede i 2024 sine 100 medarbejdere hertil efter godt 70 år i Odder Kommune. Regional Director for Norden, Jakob Møller Valsted, peger på placeringen ved E45, rekrutteringsmulighederne og "et stærkt og mangfoldigt erhvervsliv i Horsens Kommune med mange store, etablerede industrivirksomheder".

Ti partnere står bag udviklingen af parken, heriblandt Erhvervsstyrelsen, Invest in Denmark, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, MADE, EIFO, VIA University College og Learnmark Horsens.

Bag det hele ligger erhvervsstrategien "Klar til fremtiden 2023-2027", skrevet i samarbejde med næsten 100 aktører fra det lokale erhvervsliv.

Og på vestsiden af E45 planlægges yderligere cirka 316.000 kvadratmeter erhvervsareal, mens motorvejen udvides fra fire til seks spor med forventet færdiggørelse ved udgangen af 2026.

Hvad de fem årtier lærer os

Kigger man på hele forløbet, træder tre mønstre frem, og de er alle værd at tage med.

• Byen har mistet sit fundament to gange og bygget nyt begge gange. Fjernsynene i 1970'erne. Store dele af industrien efter finanskrisen. Begge gange kom der noget andet og bredere.
• Omstillingen tog cirka et årti hver gang. Arena gav op i 1975, de nye arbejdspladser kom i 1980'erne. Krisen ramte i 2008, beskæftigelsen var tilbage i 2017. Det er tålmodighed sat i system.
• Det, der overlevede, var det, der turde flytte sig. Andelsslagteriet fra 1887 findes stadig, som et moderne Danish Crown-anlæg. Nissens fra 1921 findes stadig, med produktion ude i verden og hovedsæde her. Fængslet fra 1853 findes stadig, som koncertsted.

Arena forsøgte at forblive den samme fabrik i den samme verden. Den verden forsvandt.

Og hvad så nu?

Der er en fin symmetri i, hvor byen står i dag.

I 1979 lagde horsensianere deres egne 500-kroneraktier på bordet for at redde en fabrik. Det lykkedes ikke, men trangen til at bygge selv blev.

I 2023 satte næsten 100 lokale virksomheder sig sammen og skrev byens erhvervsstrategi. Samme instinkt. Nu bare med bedre odds.

Og odds'ene er faktisk gode. Arbejdsstyrken forventes at vokse mest her af alle danske kommuner frem mod 2050. Over 25 procent af de unge i Horsens vælger en erhvervsuddannelse, markant flere end på landsplan. Der er 52.000 job fordelt på 4.500 arbejdssteder, 1,1 millioner potentielle medarbejdere inden for en times kørsel, et campus med over 30 uddannelser og et 16-etagers innovationshus, og en seksporet motorvej lige uden for døren.

Befolkningsprognosen siger 109.000 indbyggere i kommunen i 2033.

Byen, der lavede verdens første andelsslagteri og Danmarks største fjernsynsfabrik, er ikke færdig med at lave ting.

Kilder

• Horsens' historie samt Erhverv og arbejdsmarked i Horsens Kommune, Trap Danmark på lex.dk
• Derfor Horsens og erhvervsstrategien "Klar til fremtiden 2023-2027", Erhverv Horsens
• Virksomheder og partnere, Industripark Nova, samt Erhvervsgrunde Horsens
• Horsens i udvikling 2026 og Erhvervsstrategi og erhvervshandleplan 2026-2027, Horsens Kommune
• Horsens Kommuneplan, Vejdirektoratet om udbygningen af E45 og Horsens Middelalderfestival

Bemærk: Omsætnings- og medarbejdertal for enkeltvirksomheder stammer fra Trap Danmarks opgørelse for regnskabsårene 2018 og 2019 og kan have ændret sig. Prognosen for arbejdsstyrken frem mod 2050 er gengivet fra Horsens Kommunes egen fremstilling. Skrevet i august 2026.